Grafik i udstilling i Birkerød december 2021


31 grafikere udstiller fra lørdag den 4. til den 19. december2021
i foyeren til Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38.

Fernisering lørdag den 4. december kl. 13-15
De mere end 100 værker er frembragt i det store grafikværksted på Havarthigaarden på hold undervist i 2021 af grafiker Charlotte Grangaard Jensen.
Alle er meget velkomne. Her vil være et musikalsk indslag med saxofonisten Gert Wej Hanssen.

Udstillingen viser en mangfoldighed af idéer, grafiske teknikker og udtryk 
Billederne er bl.a. skabt ved at ridse og ætse i kobberplade eller ved at snitte i krydsfiner eller gulvlinoleum, så der, via kun én eller flere trykplader, kan opstå mange farver i billedet, præcis som bl.a. Asger Jorn, Picasso og Edvard Munch gjorde det. Et smukt farvetryk kan også være skabt af trykplader, som er papir-fotokopier; den helt nye grafiske teknik, xerolitografi.
De forskellige grafiske teknikker med hver deres særlige udtryk og stemning (stregætsninger, akvatinter, linoleumssnit, træsnit, koldnålsråderinger, collografi, fotogravure, xerolitografi mm.) er alle repræsenteret blandt de udstillede værker.

Udstillingen er i øvrigt åben i bibliotekets åbningstider
mandag-torsdag kl. 10-19, fredag kl. 10-18, lørdag kl. 10-14, søndag kl. 13-17.

Udstillerne er
Anne Bonne, Anne Houe, Helle Lillelund Agerbo, Hanne Axelsson, Via Christensen, Torben Dahl, Lars Degnbol, Peter Grünbaum, Dorte Hassingboe, Kayoko Hida, Charlotte Grangaard Jensen, Lene Kattenhøj, Peter Krygell, Hanne Nielsen, Christian Sabber Jensen, Janne Hovmand Storm, Hanne Thomsen, Luc de Visme, Kristin Wiborg, Sara Holscher, Poul Haugsted, Ole Madsen, Finn Løve Jepsen, Helle Jørgensen, Kristian Hansen, Randi Klementsen, Marianne Schrøder, Lissi Lohmann Jørgensen, Caroline Minor Christensen, Susan Meisner Nielsen, Finn Jørgensen.





Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s